geodakidear

Katrine Axholm: Jeg tror ikke jeg elsker dig mere!

❤️ Click here: Ved ikke om jeg elsker ham mere

»Jeg elsker dig ikke mere. Det starter måske med et par udbrud af jalousi, og han vil nok forklare det med at han vil bruge mere tid med dig.

Måske elsker jeg for meget — eller måske er jeg afhængig af hans bekræftelse? Jeg vil gerne udfordre dig til at prøve at vende dit fokus, så det ikke handler så meget om din mand, men mere om dig. Der er intet, som kan stresse ham, og det resulterer i at han ofte kommer til at gøre tingene i sidste øjeblik.

Vi Unge - Pludseligt og fuldstændig uventet havde Dorthe taget sig sammen til at sige det, som viste sig at have været under optræk et stykke tid, og som jeg af en eller anden grund ikke havde set.

Arne, jeg elsker dig ikke mere Da den tidligere elitesportsmand og OL-medaljevinder Arne Nielssons kone forlod ham efter 21 år, tog han sit livs dyk ned i en dyb krise. Væk var hans viljestyrke og fighterinstinkt og evnen til altid at nå i mål. De sædvanlige strategier kunne ikke bruges, skriver han i en ny bog. Fem små ord, eller seks, hvis han tager sit navn med. Så meget — eller lidt — skulle der til, før det gode liv på et øjeblik gik i smadder. Et liv, han pludselig kun kunne stå og betragte på afstand, fordi det ikke længere var hans. Det gode liv var slut, færdig, finito. På et enkelt sekund. Eller så lang tid, det nu tager at sige: »Arne. Jeg elsker dig ikke mere. « Det er snart to år siden, at Arne Nielsson fik den fatale besked af Dorthe, ude i indkørslen en eftermiddag i september. Se flere billeder af Arne Nielsson i galleriet til højre.... To år og en bog siden. Bogen ligger lige nu på havebordet hjemme i Holte og fortæller med sin titel, at »viljen sidder i hjertet. « Den er netop udkommet, og er ifølge Arne Nielsson skrevet til de mennesker, der som han selv pludselig og uventet ramler ind i en krise, det kan være svært at slippe ud af. Hvad enten det er dødsfald, sygdom, fyring, skilsmisse eller andre alvorlige og ud forudsete situationer. Den tidligere elitesportsmand, OL-medaljevinder, coach og foredragsholder havde selvfølgelig hørt den slags historier før. Om mennesker, der pludselig bliver forladt af deres livs kærlighed. Men det havde aldrig, aldrig nogensinde været en risikofaktor, Arne Nielsson havde haft med i opbygningen af det gode liv, hvor fundamentet var kærligheden mellem Dorthe og ham, inklusiv deres to drenge. Så var der alt det udenom. Karrieren, det dejlige hus i Holte og huset i Frankrig, samværet med vennerne og alle de gode ferier med familien. Kort sagt alt det, der for ham havde været indbegrebet af det gode liv, hvor han var gået fra den ene sejr til den anden. »Jeg elsker dig ikke mere. « Hvor banale kan den slags replikker lyde? Og hvor ondt kan de gøre? Det var blevet til et kort og heftigt skænderi, hvor Arne Nielsson i løbet af ti minutter fik sagt en masse rigtig grimme ting. »Jeg havde fået en granat smidt i hovedet. Pludseligt og fuldstændig uventet havde Dorthe taget sig sammen til at sige det, som viste sig at have været under optræk et stykke tid, og som jeg af en eller anden grund ikke havde set. Jeg fik ikke de store forklaringer, kun at hendes kærlighed til mig var udtømt. Så kørte hun,« forklarer Arne Nielsson, der husker, at han i dagene efter blev overmandet af en form for fornægtelse. Han ville ikke se realiteterne i øjnene og måtte gradvis erkende, at han var en mand, der befandt sig i dyb krise. En mand, der savnede den vidunderlige kvinde, han i sin tid mødte til en fest i Herning, da hun var 19 og han selv 23 og på vej til VM i Montreal. Umiddelbart efter skænderiet i indkørslen flytter Arne Nielssons kone på hotel, og kort tid efter finder hun en lejlighed i Lyngby. Parrets to store teenagedrenge bor skiftevis en uge hos deres mor, og en uge hos deres far. Det er værst, når drengene ikke er hos ham. Så kan han næsten ikke overskue den forbandende stilhed i et hus, der plejer at være fyldt med grin, småsnak, diskussioner, musik, mobiltelefoner, køkkengryder, bordtennis, tv.... »Jeg mister fuldstændig appetitten og tvinger mig selv til at spise bananer og rugbrød, som er den eneste form for mad, jeg kan få ned. Mit immunforsvar ryger i bund, og jeg indser, at jeg bliver nødt til at gøre noget. Selv om nære venner og familie har forsøgt at hjælpe, er det ikke tilstrækkeligt til at hive mig op,« forklarer Arne Nielsson. Fra sin tid med elitesport og fra sit nuværende job ved Arne Nielsson godt, at han er en fighter. De kommende måneder skal vise sig at blive den største udfordring og den længste distance nogensinde. »Kort tid efter, at Dorthe er flyttet, må jeg indse, at jeg godt kan pakke alle mine sædvanlige strategier sammen, som jeg har brugt både i elitesporten og senere i mit arbejdsliv. Intet af det virker, for hvor jeg tidligere har arbejdet med strategier om, hvordan man sætter sig mål og opnår dem, er jeg pludselig havnet i en uforudset situation, som jeg ikke selv har skabt. Eller i hvert fald på det tidspunkt er klar over, at jeg har medvirket til at skabe. Jeg kan ikke sætte mig et nyt mål om, at Dorthe skal elske mig. Det kan jeg jo ikke. « Inden Arne Nielsson for første gang i sit liv beslutter at søge professionel hjælp hos en psykolog, er det en pestilens for ham at være hjemme i huset. Han er kommet til at hade stilheden, der river i ham, flår i ham og gnaver i ham. Hun vil ham ikke mere. Det er som om, at kroppen er et hylster uden indhold. »Samtidig er jeg fyldt op af stærke følelser. Jeg er rasende, har lyst til at hævne mig og oplever samtidig en både fysisk og mental udmattelse,« husker Arne Nielsson, der på et tidspunkt får et godt råd om at blive ved med at træne. Selv de mindste ting har han svært ved at overskue i denne periode, også træningen. Men turene på mountainbike gennem skoven kræver 100 procent koncentration, så her får han en tiltrængt timeout, fordi han ikke er i stand til at tænke på andet end bakkerne og cyklen. Når han kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen og kører ned ad den lange indkørsel til huset ved Vejlesø i Holte, synes han, det ser ud som om, det store hus står og griner ad ham. Som om huset hvisker: »Du troede nok, du havde patent på det gode og lykkelige liv. At dit liv ikke kunne styrte sammen, at du altid ville bevare overblikket med din stædighed, ihærdighed og din stærke vilje til at komme i mål med stort set alt, hvad du har rørt ved. Og hvad har du nu, Arne? « Arne Nielsson beslutter sig for at kontakte psykologen Bjarne Lellek, som han kender en lille smule fra professionel sammenhæng. »Jeg ved godt, det kan være svært, måske især for mænd at tage sig sammen til at opsøge professionel hjælp, men for mit vedkommende har det været det eneste rigtige,« siger han i dag om forløbet. »Det har været en lang proces, som har bygget på hjælp til selvhjælp, og det har været hårdt arbejde at nå dertil, hvor jeg er i dag. « Arne Nielsson rejser sig fra havestolen for at hente mere vand inde i køkkenet. Som for at understrege, at ordene »hårdt arbejde« ikke bare er noget, han siger, fordi det hører med til hans historie, men også er noget, han virkelig mener, stopper han op på vej til køkkenet og vender sig om: »Det har været hårdere end... Det har bare været ubeskriveligt hårdt. « Det er sammen med Bjarne Lellek, at Arne Nielsson nu har skrevet »Viljen sidder i hjertet«. Bogen er en personlig beretning, der giver forklaringer på de forskellige faser i en krise, ledsaget af en række øvelser og konkrete forslag til, hvad man selv kan gøre for at komme videre på en ordentlig måde. Den er skrevet til de mennesker, der er villige til at tage det lange seje træk. »Ikke noget med »hurtige sukkerfix«, der kun hjælper kort tid. Der skal mættende havregrød til,« siger Arne Nielsson, da han er returneret fra køkkenet og forklarer: »Jeg havde brug for trøstende ord, men omgivelserne skal især i begyndelsen passe på ikke at komme med for mange gode råd. Efter at Dorthe er flyttet, er det dejligt at høre andre sige, hvor synd, det er for mig, og at Dorthe er dum og håbløs. De kender en sød singlepige, som måske kunne være noget for mig. De tilbyder mig »sukker« i form af nye udveje og muligheder for, at jeg skal slippe for smerten og alle frustrationerne, og de gør det i den bedste mening. Det er skønt lige i øjeblikket, men holder hurtigt op, ligesom et sukkerfix. Men sukkerfix er ikke det, jeg har brug for. I stedet har jeg behov for at forstå og acceptere det, der er sket og vide, at jeg er havnet i kviksandet,« siger Arne Nielsson og tilføjer, at det hverken er særlig smart, trendy, cool eller noget kønt syn at være ramt af en krise i danskernes lykke-fokuserede samfund. Arne Nielsson når senere så langt i bestræbelserne på at kæmpe sig fri af sin krise, at han kan begynde at se fremad og ikke kun håbe på, at Dorthe en dag vender hjem igen. Og gradvis lykkes det ham at få det bedre. Men han har stadig ikke glemt, hvor langt nede, han har været og indrømmer, at han er blevet et lidt mere alvorligt menneske og samtidig langt bedre til ikke at tage hverken kærligheden eller det gode liv for givet. Desuden har han fået rykket nogle afgørendende prioriteringer, siger han og peger ud på den velplejede lysegrønne græsplæne, der skråner let ned mod søen, hvor to fodboldmål er placeret ude i siderne. »Tidligere kunne jeg være helt hysterisk med, at der ikke måtte spilles fodbold, når græsset var vådt, og hvis Dorthe havde lavet en bule i bilen, kunne jeg være sur tre dage efter. Den slags betyder ikke en skid for mig i dag. Det er jo fuldstændig ligegyldigt og repræsenterer ikke noget, som nogen kan bruge til noget som helst. « I årenes løb har han holdt hundredvis af foredrag om, hvordan man sætter sig mål og realiserer dem, og det var på den baggrund, han skrev bestselleren »Viljen til sejr. « Arne Nielsson siger, at han stadig har viljen til at sejre, men fortæller, at han har ændret på sin adfærd siden den septemberdag i indkørslen, hvor han blev blæst omkuld. Ændringerne kræver hver dag, at han holder tungen lige i munden og holder fast i de nye mønstre, for man ændrer ikke bare lige på sin adfærd, har han erkendt. Han understreger, at der er stor forskel på adfærd og personlighed, for personligheden skal man ikke forsøge at ændre. Det kræver selvfølgelig et godt blik for, hvad der er det ene og det andet, erkender han. I bogen konkluderer Arne Nielsson, at turen i rutsjebanen har været smertefuld, men at han ikke ville have undværet den. »Jeg har fundet ud af mange ting om mig selv, mit adfærdsmønster og min måde at leve livet på, som jeg slet ikke anede, jeg havde. Mønstre, som selvfølgelig også har haft en uheldig indflydelse på mit ægteskab. « Arne Nielsson medgiver, at det umiddelbart kan lyde lidt letkøbt at påstå, at der skal en krise til for at foretage de helt store og grundlæggende ændringer, for eksempel har han altid været en utålmodig type med for meget temperament, og det er særligt her, han stadig arbejder på justeringer. »Men jeg skulle ned og bunde. Set i bakspejlet tror jeg ikke, det skulle have været anderledes. « Efter ti måneder væk fra huset i Holte flytter Arne Nielssons kone hjem igen. Dorthe Nielsson har ikke været med til at skrive »Viljen sidder i hjertet«, men har læst bogen igennem, før den gik i trykken - med ret til at ændre eller sige, at bogen ikke måtte udkomme. Parrets beslutning om at flytte sammen igen har ikke været »hurtigt sukker«, men bygger på et langt og sejt træk over flere måneder med små skridt i roligt tempo. »Vi begyndte at spise sammen herhjemme et par gange om ugen, senere blev det til næsten hver dag, men uden at Dorthe boede her. Vi sov heller aldrig sammen i den periode, men gik en masse ture, hvor vi snakkede meget. Det blev til gode samtaler, men også samtaler, hvor vi ofte var ved at ryge tilbage i de gamle mønstre og måtte finde tilbage til start,« siger Arne Nielsson. »Det er stadig en krævende og udfordrende proces for os. « At Dorthe er flyttet hjem igen, er han lykkelig for, siger han. Men det betyder ikke, at kampen for at bevare kærligheden dermed er slut. »Vi har været adskilt før, og det kan ske igen. Men den sidste tid har været helt fantastisk for Dorthe og mig, så jeg håber selvfølgelig, men tager ikke noget for givet. Hvis det ikke går, kan vi sige, at vi gjorde alt, og jeg mener virkelig alt, hvad vi overhovedet har kunnet, for at samle kærligheden op. « Læs mere om Arne Nielsson:.

jeg savner dig marck winther.
Ofte er den følelsesmæssige kontakt, vigtigere end den fysiske handling. Jeg tror du skal forberede dig lidt i tankerne og praktisk hvad dine muligheder er hvis du skulle stå alene. Min kæreste er en gusto som tager tingene, som de kommer. Men man har fået noget meget større, nemlig et levende væsen, som er afhængig af en i mange år. Om du elsker sin mand eller kone. Jeg ved han ville ønske han stadig elskede mig. Det er værst, når drengene ikke er hos ham. Hvis du ikke ved hvad det betyder, så tænk over det. Men ring på, at han måske bliver så såret og ked af det, at det ikke bliver det samme igen. Hvis jeg gerne vil have familie og børn, skal der jo heller ikke gå for lang tid med at være i den her gråzone, for vores begges skyld. Tror det er meget normalt når man går hjemme på barsel.